Handelsbetingelser

Handelsbetingelser – Chocolat

Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra Gourmet Group / Chocolat (herefter "Sælger") til skoleklasser, klubber, foreninger eller lignende sammenslutninger (herefter "Kunden"), hvor Kunden forestår indsamling/finansiering ved videresalg af sælgers chokolade.

1. Parter og accept

Ved afgivelse af bestilling accepterer Kunden nærværende handelsbetingelser i deres helhed. Den person, der foretager bestillingen på vegne af Kunden (herefter "Bestilleren"), bekræfter at have fuldmagt til at indgå aftalen og hæfter personligt for alle forpligtelser i henhold til aftalen, jf. pkt. 9.

2. Produkt og emballage

Sælger leverer chokolade pakket i poser. Hver pose indeholder 18 bøtter. Produktsammensætning, holdbarhed og øvrige specifikationer fremgår af den til enhver tid gældende produktinformation.

3. Bestilling og levering

3.1. Bestilling sker via Sælgers anviste kanaler.

3.2. Levering sker til den af Kunden oplyste leveringsadresse.

3.3. Fragtfri levering tilbydes ved bestilling på over 20 poser.

3.4. Ved bestilling på 20 poser eller derunder pålægges fragt i henhold til Sælgers gældende fragtpriser.

4. Betalingsvilkår – ingen forudbetaling

4.1. Kunden betaler ingen forudbetaling ved bestilling.

4.2. Kunden får leveret den fulde bestilling uden betaling forud.

4.3. Sælger fremsender faktura med betalingsbetingelser på 31 dage på forsendelsesdatoen.

5. Salgsperiode

5.1. Kunden har 30 kalenderdage fra leveringsdato til at sælge produkterne.

5.2. Senest ved udløbet af de 30 dage skal Kunden skriftligt meddele Sælger, hvor mange bøtter Kunden ønsker at returnere.

6. Returnering

6.1. Kunden skal senest indenfor 5 hverdage efter salgsperiodens udløb returnere de poser, der ikke er solgt.
6.2. Returnering kan ske fragtfrit, hvis den oprindelige ordre var over 20 poser og der returneres over 20 poser.
6.3. Hvis mindre end 20 poser returneres, pålægges returfragt på 250 kr.
6.4. Returnerede produkter skal:

  • være uåbnede, i original emballage, sløjfe/kasse osv.
  • pakkes forsvarligt, så de ikke beskadiges under transport.
    5.5. Retur kan ske på to måder: afhentning hjemme hos Kunden eller aflevering i nærmeste GLS-pakkeshop med QR-kode, som udstedes af Sælger.
    5.6. Produkter, der ikke returneres inden fristen eller returneres beskadiget/åbnet, refunderes ikke.

7. Afregning og betaling

7.1. Efter endt salgsperiode, betales den allerede fremsendte faktura.  
Efter modtagelse af Kundens evt. returnerede produkter fremsender Sælger en kreditnota og tilbagebetaler beløbet for de returnerede produkter indenfor 5 dage til kundens konto via bankoverførsel.

7.2. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Betaling skal ske rettidigt og uden fradrag.

8. Risiko og ansvar

8.1. Risikoen for produkterne overgår til Kunden ved levering.

8.2. Kunden er ansvarlig for korrekt opbevaring og håndtering af produkterne i salgsperioden.

9. Personlig hæftelse

Bestilleren hæfter personligt og solidarisk med Kunden for betaling af alle beløb, herunder hovedstol, renter, gebyrer og omkostninger, der måtte opstå i forbindelse med aftalen.

10. Manglende betaling, inkasso og retsforfølgning

10.1. Ved manglende eller forsinket betaling er Sælger berettiget til at pålægge renter og rykkergebyrer i henhold til gældende lovgivning.

10.2. Såfremt betaling fortsat udebliver, er Sælger berettiget til at overdrage kravet til inkasso og/eller retsforfølge kravet uden yderligere varsel. Alle omkostninger hertil påhviler Bestilleren.

11. Fortrydelsesret

Da aftalen indgås som led i erhvervs-/foreningsmæssig aktivitet (B2B), gælder der ingen fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

12. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af aftalen, skal afgøres ved danske domstole med Sælgers hjemting som værneting.

13. Personoplysninger

Alle personoplysninger inkl. CVR eller CPR nummer oplyses til identifikation og kreditvurdering, bruges kun hertil, opbevares så længe nødvendigt og deles evt. med kreditbureau. Oplysningerne slettes når indsamlingen er afsluttet.

14. Ikrafttræden

Disse handelsbetingelser er gældende fra den dato, de er offentliggjort af Sælger, og erstatter alle tidligere betingelser.